Baggrund

Historien om fisk

Fisk er en bæredygtig butik og kaffebar, med lækkert vintage tøj og fair trade varer. Målet med fisk er en nytænkning af genbrugskonceptet, udviklet af Folkekirkens Nødhjælp. Butikken er drevet af frivillige og overskuddet går til nødhjælpsarbejde i verdens kriseområder.

Fisk opstod som en vision om, at gøre bæredygtigt forbrug til en naturlig del af en moderne livsstil. Med en butik fuld af fair trade varer, en økologisk og bæredygtig kaffebar, samt et stort udbud af trendy vintage tøj, var grunden lagt til en bæredygtig oase, i hjertet af København.

Fisk åbnede den 9. august 2002 i Krystalgade. Men lokalerne blev med tiden for små, og fisk flyttede i 2006 til Sct. Pedersstræde. De tiltrængte store lokaler blev en hyggelig ramme for en række spændende arrangementer, som Shop & The City, KLUBfisk og modeshowet Fiks. Fisk er ofte blevet rost og omtalt i medierne, og de mange events i fisk er med til at øge vores fokus på bæredygtigt forbrug.

Den hyggelige atmosfære og stemningsfulde indretning, gjorde hurtigt fisk til en succes, og mange kunder kommer igen for at smage de hjemmmebagte kager og den økologiske kaffe.

Engagementet fra de frivillige i fisk, skaber hele tiden dynamiske tiltag, som åbner nye veje og muligheder i fisk.

Fisk har således fået sin egen tøjkollektion SKIFt, som er syet i Burkina Faso i Vestafrika, og designet af frivillige i fisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læg en kommentar